Adam bliver let ked af det, når han skal afleveres i vuggestuen. Det er noget med at fjerne omklamrende arme og flytte ham hen i skødet på en pædagog for derefter at forsvinde hastigt, så pinen ikke trækkes i langdrag.
Men hvis Emilie er med til at blive afleveret sammen med ham, så er det helt omvendt. Hun vil ofte gerne blive inde på Adams stue og lege med ham, når vi går, og de dage er Adam et stort smil til farvelseancen.
På det seneste er han begyndt at gå med ud til døren for at vinke, og bagefter går de sammen ind på stuen. Stor glæde for alle. Ikke mindst forældrene.
Det er i øvrigt ved at være skiftedag fra vuggestue til børnehave for Adam. Der er ikke den store omvæltning i Hyldegården, da det hele er glidende overgang, men i det mindste betaler vi ikke længere fuld vuggestuetakst.