Emilie i SFO og Adam i børnehave

Vi skylder nogle opdateringer om juni måneds begivenheder, men med en hverdag der bare flyver forbi, så er det svært at nå at få lavet indlæg her på siden. Vi prøver nu.

Emilie på vej ind til sin første dag i SFO.
Emilie på vej ind til sin første dag i SFO.

Emilie byttede børnehave ud med SFO fra 1. juni. Børnehaven havde i ugerne op til lavet en del forskellige afskedsaktiviteter, og det var en meget fin afsked med institutionen. Det blev for os dobbelt afsked, da også Adam have sidste dag i Hyldegården samtidig med Emilie, og 1. juni startede han i børnehaven Solstrålen.

Vi måtte derfor splitte os op den første dag, og far tog med Emilie i SFO mens mor tog med Adam på besøg i børnehaven. De havde begge en god dag, og var klar til at følge op dagen efter.

Emilie har længe været meget klar til at starte i skole, og har generelt glædet sig meget. Fordi hun har været med til at hente eller aflevere Kasper et utal af gange har det også været en relativt nem overgang for hende, da hun på forhånd kender huset og mange af de større børn fra Kaspers årgang.

Den første periode har for Emilie været rigtig god. Fra hendes klasse kendte hun i forvejen Albert fra børnehaven, og genboen Kristin. Kristin havde tre andre fra sin børnehave, så det betød automatisk at Emilie nu har 3 nye venner. Hurtigt og nemt. :-)

Adam i børnehaven den første dag

Adams start i børnehave er også gået over al forventning. Vi var fra starten bekymrede for om han ville være ked af at skulle starte et nyt sted med helt nye børn og voksne omkring sig, men der har slet ikke været nogle problemer i de anledninger. De har været dygtige til at tage imod ham, og han har også selv gerne ville kontakten med de voksne samt ikke mindst udforske den kæmpe nye legeplads, hvor man må cykle hele vejen rundt om børnehaven. Det er nemlig fedt.

Han har endnu ikke prøvet at sove til middag dernede, for han besluttede sig fra starten til at det var ikke nødvendigt. Så nu indprenter han os hver morgen at han ikke skal sove i dag, men han skal på legeplads. Så er det på plads, men det betyder så også at det er en ekstra træt dreng vi har fået med hjem i denne måned. Han har heldigvis kun haft korte dage indtil kl. ca. 14 indtil nu fordi vi har fået god hjælp til at hente ham eller Majbrit har været i stand til at hente tidligt.

I forhold til at hente og bringe, så er det også betydeligt nemmere at skulle nøjes med at køre ned i Gyngemosen med alle tre børn. Så indtil nu er vi glade og tilfredse med de to skift. Kasper og Emilie har nu en uge tilbage inden de start starter med 4 dages ferie hos mormor og morfar, og Adam får en uge mere i børnehaven, så han kan nå at vænne sig endnu mere til tingene inden 4 ugers sommerferie.

Vi glæder os meget til at holde ferie sammen. Mere om det følger, når vi kommer så langt i programmet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *