Julen 2015

Årets jul blev tilbragt på Langeland, som vi kørte til den 23. december. Det var første store tur i vores nye bil med en større mængde bagage, men med bil-bagage-hjælp fra onkel Morten og hans familie kunne vi have alle gaverne og oppakning i vores egen bil. Vi havde pitstop i Vindinge, hvor vi brugte en halv dag i selskab med familien fra Schweiz.

I det sorte sommerhus var vi sammen med farmor, farfar, onkel Morten, tante Pil og fætter Sixten. Vi nød nogle gode juledage med højt humør, god mad og rimeligt vejr. Det blev ovenikøbet til ekstra gaver til farfar allerede den 23. december, da han havde sidste arbejdsdag før det travle liv som pensionist kan begynde.

Vi havde 1½ dag hjemme inden en tur til Nykøbing og endnu en omgang god mad i godt selskab.

Nytårsaften blev holdt hjemme og Lisa og Kennet med deres naboer. Det blev en stor succes med glad leg for alle børn hele aftenen. Kun Adam måtte bukke under før midnat, men ellers holdt alle godt ud. De voksne havde det også sjovt, og det begynder at kunne mærkes at vores børn efterhånden er så store, at vi ikke behøver at holde øje med dem hele tiden.

Nu er det tid til at nyde nogle dejlige fridage inden ræset for alvor starter fra næste uge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *