Farvel til køretøjer og middagslur

Vi er nu en familie, der hverken ejer barnevogn eller klapvogn, for det er ingen børn, der bruger sådan noget mere. Barnevognen er givet væk. Efter næsten ni års brug med tre børn kunne vi ikke være bekendt at kræve penge for den. Klapvognen er solgt, for vi bruger den alligevel aldrig mere.

Adam sover nemlig (stort set) ikke til middag mere. Vi er nu nået til opløbet i den periode, hvor en middagslur medfører fest til langt ud på aftenen, og ingen middagslur medfører et eksplosivt temperament sidst på eftermiddagen, men til gengæld også tidlig sengetid. Han er nu ved at have omstillet sig så meget, at de fleste dage går godt, og han kun meget få gange falder i søvn, når eftermiddagskrisen kommer over ham.

Adam har sovet igennem!

Godmorgen! Der skal herfra lyde en dybfølt tak til at Adam for at sove igennem fra 19:45 til 5:30. Vi krydser fingre for at det bliver gentaget bare en gang i mellem fremover.

Når det er sjovere at stå op end ligge ned

Når jeg nu lige har lært at rejse mig op af alting, så bliver jeg nødvendigvis nødt til at gøre det i sengen, selv om jeg burde sove.
Når jeg nu lige har lært at rejse mig op af alting, så bliver jeg nødvendigvis nødt til at gøre det i sengen, selv om jeg burde sove.

Efter Adam har lært at rejse sig op af alting og i snart en uge har gjort det, så var det først i går aftes at han lagde to og to sammen, og fandt ud af at han selvfølgelig også kunne gøre det i sengen. Så pænt træt, men også pænt glad baby skulle lige bruge lidt ekstra tid på at falde i søvn.